|
|
|
|
Profil
Добро пожаловать!
... eller på dansk: Velkommen. Kære kunde, vi vil her introducere dig for den russiske tekultur og tetradition samt profilere baggrunden for at sælge russisk te i Danmark.
Jeg hedder Dina og bestyrer til daglig Discover Russia sammen med min danske forretningspartner Søren. Jeg flyttede til Danmark fra Rusland i 2006 som udvekslingsstudent og forelskede mig straks i det danske samfund og i særdeleshed den danske kultur. Jeg besluttede mig for efter endte studier at blive i Danmark, hvilket blev støttet af Søren som på daværende tidspunkt var min medstuderende og som havde lært mig om lokale traditioner og dansk livsstil i tidens løb. Jeg beundrer virkelig danskere for deres åbenhed, hårde arbejde og gæstfrihed men blev samtidig overrasket over at finde ud af, hvor lidt befolkningen ved om Rusland og landets historie.
Den russiske tetradition er bl.a. én af de ting som er meget ukendt for de fleste danskere. Russere har imidlertid drukket te siden det 12. århundrede grundet de særlige klimatiske betingelser og Ruslands geografiske placering samt nærheden til Kina og Tibet. Te drikkes af mere end 10 millioner indbyggere i dagens Rusland, et tal der til stadighed vokser. Te har altid været en ganske særlig drik hos den russiske befolkning, forskellig fra region til region og rig på vitaminer samt sunde ingredienser. Nydelsen af te er en naturlig del af familielivet når der tilbringes tid sammen, te serveres ofte til forretningsmøder og drikkes for at slukke tørsten efter indtagelse af snacks.
I gamle dage blev te anvendt som naturmedicin i Rusland mod sygdomme og lidelser, og ligeledes som en kilde til energi, afslappelse samt som et effektivt kosmetisk middel. I vores tebutik finder du tetyper, der er meget populære i særlige russiske regioner. Bemærk dog at russisk te kun dyrkes i den sydlige del af landet og at kinesisk te er ret populær. Den kinesiske te blandes ifølge gamle opskrifter med lokale urter og frugter, så den får et russisk præg og sin egen unikke karakteristik.
Det har længe været mit ønske at introducere russisk te for det danske folk, da markedet for te i Danmark - som jeg hurtigt fandt ud af, er stærkt præget af masseproducerede og middelmådige teprodukter, der ofte købes i supermarkeder og lignende butikker men som slet ikke kan opnå samme niveau af smag og positive virkninger som kvalitetste fra Rusland. Dette er også grunden til at vi kalder vores teudvalg for eksklusiv te, da mange af teerne i sortimentet hos Discover Russia ikke kan findes andetsteds på det danske marked.
Hos Discover Russia vil du kun finde teblandinger af ypperste kvalitet da vi tilbyder den bedste te som Rusland har at byde på. Vi håber inderligt, at du vil kunne lide vore produkter og har lyst til at opdage en ny fortryllende verden af smagsvarianter med naturlige smagsstoffer og ingredienser.
Med venlig hilsen,
Dina Ismagilova
Discover Russia
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|