Russisk te Tetradition i Rusland Russisk tetradition har eksisteret i landet siden 1200-tallet og er stadigvæk meget populær. Kulturen hører til blandt de ældste og største i verden, og har længere aner end f.eks. den britiske tetradition. Ligeledes siges det, at det var russerne der lærte briterne at drikke te i sin tid. Te, eller chai som det kaldes i Rusland, er en national drik - kendt og elsket af enhver russer. I gamle dage blev te drukket på alle tider af døgnet - fra tidlig morgen, om formiddagen, helt uundværlig til eftermiddagspausen og før sengetid. På daværende tidspunkt havde ethvert hus sin helt egen samovar (russisk tekoger). Samovaren blev normalt placeret direkte på tebordet eller på et lille bord tæt ved hovedbordet. Kun værten havde lov til at hælde te op til gæsterne. Ved sjældne lejligheder fik den ældste datter dog lov til at servere. Rige familier drak te fra porcelænskopper eller små skåle som blev tilsat sukker og hjemmelavet syltetøj. På denne måde afspejlede ritualet også familiens sociale status. Tehuse og bodegaer i byerne var fulde af kunder fra de lavere sociale klasser, der ønskede en lille pause fra livets gang. Her kunne de få en kop te for enhver rubel de måtte have. Russisk teproduktion Produktionen af te i Rusland har altid været stærkt påvirket af landende omkring. Produktionen af russisk te foregår fortrinsvis i den sydlige del af landet, hvor de optimale forhold er. Her produceres unikke teblandinger fra kinesiske planter som blev plantet i regionen i 1900-tallet. Teplanterne gror naturligt, oftest ved teplantager og bliver opdrættet uden brug af kemikalier. Når den enkelte teplante er modnet høstes den af landmændene, i nogle områder stadig ved håndkraft mens de noget større producenter anvender maskinel ved høsten. Chai - te på indisk (og russisk) Chai er et populært ord indenfor verdenen af te som rent faktisk betyder te på indisk, men som også russerne anvender i daglig tale. Mange smagsvarianter af te kaldes for chai, som hører til i kategorien for sort aroma te og tetypen indeholder oftest forskellige slags krydderier og mælk. Den russiske samovar Samovar betyder tekoger oversat fra russisk og anvendes til tebrygning. Samovaren bringer vand i kog som derefter overhældes den løse te. Tekogeren findes i mange varianter, men de traditionelle russiske samovarer produceres i messing og har en tappehane hvorfra det kogende vand tappes. I gamle dage opvarmede samovaren vandet ved hjælp af glødende trækul som blev påfyldt et metalrør der var placeret tæt på vandbeholderen. Samovaren stammer oprindeligt fra Rusland, men bliver også hyppigt brugt i de østeuropæiske nabolande og Asien. De første eksempler på en samovar kan dateres tilbage til 1600-tallet. Nutidens samovar er for det meste elektrisk, men man finder stadig de traditionelle samovarer som ofte går i arv hos de enkelte familier. Russisk tekultur nu om dage I dag drikker ca. 93 % af alle russiske indbyggere te. Der drikkes te til alle slags begivenheder - når der skal fejres eller sørges og selvfølgelig af ren nydelse. Mange russere blander selv te med forskellige ingredienser såsom mælk, citron, hjemmelavet syltetøj eller hvad der kan findes i skoven af naturens bær. Mangfoldigheden af det russisk temarked er uden tvivl ubegrænset og takket være de lange, tætte forbindelser til diverse teforhandlere over hele verden, er teen altid af højeste kvalitet i Rusland. Her kan bl.a. nævnes den direkte grænseovergang til Kina, der igennem årene har gjort det prestigiøst for kinesiske tehandlere at få foden indenfor på det store russiske temarked. Te hos Discover Russia Hos Discover Russia vil du blive introduceret for en række eksklusive og populære tetyper af ypperste kvalitet der findes i Rusland. Du vil finde teblandinger fra hele verden lavet både til den russiske overklasse og helt ned til den almindelige russiske arbejderklasse. Flere teer har ganske unikke ingredienser, som ikke kan findes hos andre teforhandlere på det danske marked. Vi arbejder desuden på at få importeret te produceret af urter der indsamles på sletterne og bjergsiderne i- og omkring Sibirien, hvor der ikke er bosat mennesker. Te bliver i dette område produceret efter gamle tibetanske opskrifter, da Tibet har omtrent samme klima som Sibirien. |